Opskrift: Beat It Grøntsagssmoothie

20131204-125354.jpg

“We can do it!
Trods nationalfarven er rødbeden efter min mening en overset rodfrugt – især i smoothies. I kampen om at kreere sunde smoothies, der afgifter og toptuner hele vores system, er et af mine bedste og mest hårdtslående våben rødbeden. Det er en usammenlignelig blodrenser. Engelske undersøgelser peger også på rødbedens positive indvirkning ved forhøjet blodtryk. De fleste vil ikke tro deres egne øjne – eller smagsløg efter at have smagt denne sunde forfriskning. Kombinationen med banan og jordbær gør bestemt denne smoothie vær at skrive hjem om. Nyd et pink punch!”

“Saftigt Tip!
Det store indhold af jern gør også rødbeden til en fabelagtig blodbygger. Den er kalorielet, fiberrig og gavner både talje og fordøjelse.

Ingredienser
1 mellemstor rødbede, skrællet
1 hånd fuld jordbær – gerne frosne (jeg brugte hindbær i stedet)
1/2 avokado
2 håndfulde frisk eller frossen spinat
3 cm ingefær uden skræl
1 banan – gerne frossen
3,5 dl ris- eller mandelmælk (jeg lavede en blanding)
Is og 1 spsk kvalitetsolie (her brugte jeg kokosolie)

“Alle ingredienser blendes i minimum 2 minutter. Jeg spiser ofte denne smoothie med drys på”

…derfor lavede jeg to udgaver; en smoothie som man drikker med sugerør og en man spiser med ske. På denne har jeg drysset med hørfrømel, valnødder og gojibær.

20131204-125413.jpg

20131204-125435.jpg

20131204-125459.jpg

20131204-125525.jpg

20131204-125555.jpg

Opskrift: Julet Müsli

IMG_1390

Julet Müsli
1/2 dl havregryn
1 spsk mandler
1 spsk valnødder
1 spsk hasselnødder
1/2 spsk gojibær
1/2 spsk tranebær
1/2 spsk sesamfrø
1 tsk kanel
1/2 tsk stødt nellike
1,5 spsk akaciehonning

Smelt honning på en pande og hak nødder samt mandler. Hæld dem på panden og tilføj den tørrede frugt, havregryn, frø og krydderier. Rør godt rundt indtil det hele samler sig og tager en lille smule farve. Lad det køle af et par minutter på et stykke bagepapir og spis det lunt på skyr, yoghurt, fromage frais eller lignende 🙂

IMG_1392

IMG_1393

IMG_1394

IMG_1397

Opskrift: Chokoladehjerter med mandler & tranebær

IMG_1362

Disse chokoladehjerter blev gode. Der er en skøn balance mellem den bitre mørke chokolade, de knasende mandler og syrlige tranebær. Haps 🙂

Chokoladehjerter med mandler & tranebær

150-200 gram mørk chokolade
1 dl mandler
1 dl tranebær

Smelt chokoladen, hak mandlerne og bland dem i sammen med tranebær. Hæld massen i hjerteforme, lad dem stå og sæt dem så i køleskabet. Opbevar i en lufttæt beholder – hvis der altså er nogle tilbage at opbevare 😉

IMG_1364

IMG_1366

IMG_1367

Opskrift: Julet Chai Latte

IMG_1358

Denne chai te er rigtig spicy, så hvis man ikke er til så mange krydderier, kan disse selvfølgelig sagtens nedjusteres en smule 🙂

Julet Chai Te

2 dl mælk
1/2 dl vand
1 tsk revet ingefær
1/2 tsk kanel
1/2 tsk stødt nellike
1/2 tsk vaniljepulver
1 brev chai te
1 spsk honning

Hæld 2 dl mælk og 1/2 dl vand i en gryde. Tilsæt ingefær, kanel, nellike og vaniljepulver. Åben en brev chai te og hæld det med i gryden. Lad det simre i 5 minutters tid lige under kogepunktet. Tilsæt til sidst honning og rør det godt ud. Hæld chai teen op i et glas, men lad omkring 1/4 dl blive i gryden. Skum resten op med en mælkeskummer og hæld skummet oven på den dampende chai te.

IMG_1355

IMG_1359

IMG_1360

Opskrift: Julede Detox Kugler

IMG_1370

Julede Detox Kugler

50 gram dadler
50 gram figner
50 gram valnødder
50 gram mandler
1 tsk kanelpulver
1 tsk stødt nellike
1 tsk stødt ingefær
1/4 dl vand (prøv dig frem)

Hvis de ikke skal være detox, kan de overtrækkes med 100 gram mørk chokolade og et drys kokos. 

Ingredienserne blendes i en mini-hakker/blender og trilles til små kugler. Hvis du vil overtrække dem smeltes chokoladen og kuglerne blandes i, så de bliver helt dækket. Stil dem på en tallerken og giv dem et lille drys kokos. Lad chokoladen sætte sig og opbevar kuglerne (med eller uden chokolade) i en lufttæt beholder. Jeg ved ikke, hvor lang tid de kan holde sig. De er i hvert fald ikke her hjemme mere 😀

IMG_1368

IMG_1369

IMG_1372

IMG_1377

IMG_1375